Den webside bruger cookies. Læs om cookies

Bed and Breakfast Sydfyn

Artikler

Om Rosengaarden

Om familieweekend-1
 
Bo idyllisk - tæt på det hele: So gæst på Rosengaarden bor du godt - hvad enten du længes efter strand, landlig idyl og afslapning, eller du er opsat på en mere aktiv ferie.
 

Vi ligger ideelt på Horne Land, omgivet af vand, skov og marker. Den frodige natur inviterer til trave- og cykelture, mens halvøens afvekslende kyster byder på fine muligheder for at bade, sejle, dyrke windsurfing eller at fiske. Blandt lystfiskere er området kendt for sine talrige fiskepladser, hvor der er fremragende muligheder for at fange torsk, skrubber, hornfisk og ikke mindst havørred.

 

Samtidig ligger Rosengaarden tæt på et væld af spændende seværdigheder og udflugtsmål. Der er for eksempel kun ganske kort afstand til mange af Sydfyns kendte slotte og herregårde, egnens bedste spisesteder samt naturområdet Svanninge Bakker, hvor du også finder en af Danmarks smukkeste - og mest udfordrende - golfbaner. 


Det tager også bare få minutter at komme ind til den hyggelige havneby Om familieweekend-2Faaborg og dens udbud af butikker, restauranter, cafeer og museer.

 

Fra Faaborg er der desuden færgeforbindelse til tre af øerne i det sydfynske øhav; Lyø, Bjørnø og Avernakø, der alle er en udflugt værd.

 

Læs mere om seværdigheder og udflugtsmål

 

Bliv forkælet på Rosengaarden

Rosengaarden kan huse op til 14 gæster, og I bor i en separat længe af gården, som er nænsomt istandsat og rummer alle moderne faciliteter. Gæstelængens opholdrum er velindrettede og lyse, og det store køkken- alrum er fuldt udstyret med køleskab, glaskeramisk komfur, mikrobølgeovn, opvaskemaskine, gryder, pander og service. 

Fra soveværelserne er der udsigt til enten en frodig rosenhave eller til marker med fredeligt græssende heste. Flere af værelserne har direkte udgang til en vestvendt terrasse, hvorfra I kan nyde solnedgangen eller grille, når vejret tillader det. 

 

Efter en lang dag på stranden eller på udflugt er det oplagt at slappe lidt af i den store stue på første sal, hvor der er tv, dvd-afspiller, Internet, musikanlæg, bøger, magasiner og et udvalg af dvd-film. Der er en fantastisk udsigt til vandet og landskabet fra stuen, som også har udgang til en skøn tagterrasse.

 

Hjemmebagt morgenbrød

Om morgenen serveret morgenmad med lunt brød, marmelade, ost, pålæg, mælk, the og kaffe. Morgenmaden er naturligvis med i prisen for opholdet. 

 

Læs mere under Priser og info